Gå til produktoplysninger
Letøvede/Øvede - Lørdagstræning

Letøvede/Øvede - Lørdagstræning

695,00 kr
Inkl. moms.

Udfyld oplysningerne om den hund, der skal deltage på holdet.

Familiehundetræning for kursister, der har deltaget på hold hos Ejby Hundecenter før - typisk alder +6-7 måneder

6 x lørdagstræning i den valgte periode. Max 6 hunde på holdet. I tilfælde af udsolgt skriv en mail til info@ejby-hundecenter.dk

På holdet bygger vi videre på de øvelser, hundene allerede kender, samtidig med at nye elementer løbende stadig introduceres. Der er særligt fokus på at øge stabiliteten og præcisionen samt hundens evne til at fastholde øvelserne i længere tid.

Træningen udvikles gradvist med færre signaler og flere forskellige forstyrrelser.

Indholdet tilrettelægges ud fra de hunde, der er tilmeldt det enkelte hold, så niveau og typen af øvelser kan varierer i en sådan grad, at holdet inddeles i grupper til træningen.

Træningen foregår på det grønne areal bagerst hos Kais Caravan, Algade 74-76, 5592 Ejby - Følg skiltet og fortsæt ned i bunden af pladsen. Her er mulighed for parkering af bil.

 

Regler for træningspladsen:
- Din hund har den lovpligtige ansvarsforsikring og er vaccineret min. én gang. Om det er nok vaccination, må du rådføre dig med dyrlægen om, da de har det bedste kendskab til om, der er sygdomme i omløb på det pågældende tidspunkt. Titertest er fuldt acceptabelt!
- Vaccinationsbevis og almindelig lovpligtig ansvarsforsikring forevises før træning påbegyndes.
BEMÆRK: Vaccinationsreglerne er ændrede, og din hund skal derfor max. vaccineres hvert 3. år efter grundvaccine, hvis den er familiehund. Titertest er fuldt acceptabelt!
- Korrekt udstyr: Halsbånd med lovpligtig hundetegn. Kvælerhalsbånd eller andet udstyr, der påfører hunden smerte, er ikke tilladt på træningspladsen. Jeg anbefaler en god kropssele, hvor skuldre er fri (H-seler fx). Flexliner er ikke tilladt på træningspladsen, gem den til turen i skoven eller på stranden, så find en god line til træningen og almindelige gåture, der ligger godt i hånden, fx dressurline/dobbeltline.
- Husk desuden vand og vandskål, pølleposer og en god pose godbidder. Gerne en godt blandet snolderpose med fx kogt kylling, ostetern, frikadelle, lidt af hundens eget foder, Laksekronch, bløde godbidder generelt, kogte grøntsager, kogt fisk, pølsestykker - ja det er kun fantasien der sætter grænser. Og spring gerne hundens eventuelle morgenmad over på træningsdagen.