Velkommen hos Ejby Hundecenter v. hundeadfærdsinstruktør Isabella Pedersen
I Ejby på Fyn tilbyder jeg hvalpe- og hundetræning til alle racer, størrelser og familier. Jeg tilbyder familiehundetræning baseret på positive metoder og med fokus på den enkelte hund og familie.
På min træningsplads er træningen målrettet basal lydighed og i høj grad funktion i hverdagen. Med andre ord; her får du råd og vejledning i at opdrage din hund, så den får højest mulig livskvalitet, i de rammer, som I lever i.
Foruden familiehundetræning tilbyder jeg også adfærdskonsultationer og enetræningsforløb, hvis I og jeres hund står med en eller flere udfordringer, som I ønsker hjælp til.
**OBS: Booking af adfærdskonsultation er på vej. Har du brug for hjælp nu, så send gerne en mail**
Hundetræning
Der er pt. ikke flere ledige pladser på holdtræning i 2026. Hold øje med nye hold i 2027.
MUSH råfoder til hunde
Hos Ejby Hundecenter fører vi et udvalgt sortiment af MUSH Everyday, Sensitive og Puppy, så du kan vælge efter hundens alder, energibehov og den råvareprofil, der passer bedst.